18 August 2018
Velkommen til Rungsted Fysioterapi og Træning

GLA:D godt liv med artrose i DK

 

TRÆN DIN ARTROSE I KNÆ OG HOFTE PÅ GLA:D KLINIK

 

RUNGSTED FYSIOTERAPI OG TRÆNING

 

 

 
NYHED!!  NYE GLA:D HOLD hofte og knæ 
 
GLA:D - hold: hofte og knæartrose TEORI- TEST/ØVELSER - TRÆNING
 
TEORI 2 timer tirsdag den 20/8-2018 kl. 18.00-20.00
 
TEST/ØVELSER 2 x ½ time 
 
TRÆNING 12 x, 2 x pr. uge tirs-og torsdage
 
TORSDAG kl. 14.00-15.00 første gang den 23/8-2018 
TIRSDAG  kl. 13.00-14.00 første gang den 28/8-2018
 
Ring venligst til klinikken ang. GLAD-hold på tlf:  23 45 14 45
 

 

I Danmark er der ca. en halv million mennesker der har artrose især i hofter og knæ og det koster for samfundet. Mange mennesker med menisk- eller korsbåndsskade i knæledddet (ca. halvdelen) udvikler artrose 10-15 år efter skaden. Hvis man som ung i 20-30 års alderen har haft en knæskade, kan man have udviklet artrose i 30-40’er

 

Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D) er et Koncept, der henvender sig til folk med lette til moderate smerter på grund af artrose (slidgigt) i knæ eller hofte. Hovedkraften bag dette koncept er den svenske professor og fysioterapeut Ewa Roos, der i mange år har forsket og arbejdet med skader og genoptræning af knæ og hofte.  GLA:D-projektet har haft succes først i  Sverige (BOA-koncept) og siden januar 2013 i Danmark. Det har vist sig at en kombination af målrettet patient-uddannelse, individuel tilpasset træning og ved behov vægttab, har en betydelig/stor effekt med hensyn til mindsket smerte og øget bevægelighed. Dermed også en bedre livskvalitet og samfundsmæssig gevinst da færre bliver opereret.

 

GLA:D  er et projekt med et forløb der foregår over ca 3 måneder. En del af GLA:D-projektet er at give folk en uddannelse og hermed  indsigt og viden om artrose samt et meget specifikt og målrettet træningsprogram. Den anden del er at registrere alle folk med artrose, som deltager, og høre hvad de har fået ud af forløbet i  op til et år efter de begyndte på projektet.

 

GLA:D er blevet en succes og resultaterne efter forløbet er effektfulde og mange kan mærke, at det bliver lettere at gå længere end før, at gå på trapper, at småløbe, at rejse sig fra stol, at bukke sig ned – alle sammen dagligdags aktiviteter, der kan have en stor betydning for ens livskvalitet. Nogle er endda vendt tilbage til den sport de måtte opgive ex. løb. Desuden oplever mange, at de har færre smerter , de  tager mindre smertestillende medicin eller helt er stoppet med dette. Folk oplever at operationen bliver udskudt og i nogle tilfælde helt undgås.

 

Større forståelse for artrose, og  hvad man selv kan gøre aktivt, er nu muligt at få ved at deltage på et GLA:D forløb på Rungsted Fysioterapi og Træning, hvor fysioterapeuterne Marianne Dall-Jepsen og Anna Lisa Glahn er blevet certificeret GLA:D fysioterapeuter.

 

Ved interesse er du velkommen til at kontakte klinikken for yderligere informationer vedr. GLA:D eller på hjemmesiden

https://www.glaid.dk/