21 november 2017
Velkommen til Rungsted Fysioterapi og Træning

Information til vores kunder/patienter

Vi er glade for at byde dig velkommen til klinikken, og tak fordi du valgte os!

Information til vores kunder/patienter:

Vi har SMS - service, som giver besked om næste behandlingstid ca. 24 timer før den aftalte tid.

Afbud bedes så vidt muligt gives dagen før den aftalte tid. Har vi ikke modtaget afbud senest kl. 9.00 på behandlingsdagen, opkræves et gebyr på 160 kr. Afbud kan gives enten pr. mail:  info@rungstedfysioterapi.dk eller telefonisk på tlf.: 45 86 64 71. Her kan der altid indtales en besked, opgiv venligst navn og telefonnummer!

Ved fremmøde på klinikken:

  • Skal du medbringe dit gule sundhedskort som skal registrere dig i vores system.
  • HUSK SUNDHEDSKORTET hver gang da det er din elektroniske underskrift.
  • Oplyse om du er medlem af Sygeforsikringen Danmark og din e-mail adresse.
  • Medbring ved forsikringssager papirer med skadesnummer, dækningsperiode og antal behandlinger.
  • Medbring din operationsbeskrivelse og genoptræningsplan, journal, røntgensvar, og svar fra UL-, MR - og CT scanninger.
  • Medbring et ren vasket lagen eller badehåndklæde ved brug til briksbehandlinger.
  • Klinikken sælger lagen for kr. 30.
  • Vedr. parkering råder klinikken over 5 p-pladser på Frihedsvej, hvor de hvide skilte er. Her kræver det et parkeringskort, som du kan rekvirere i receptionen. Parkeres der på de andre pladser eller uden parkeringskortet kan der udstedes P-bøde. Ellers er det muligt at parkere ved Rungsted Bytorv, husk p-skive.
  • Til træning bedes du medbringe et håndklæde, indendørs sko eller rengjorte udendørs sko. Vi anbefaler, at du tager en vandflaske med.
  • Ønsker du at klæde om og bade, er det muligt i vores omklædningsrum i kælderen. Du er velkommen til at tage et bad.
  • Vedrørende betaling af din regning, afregnes der i pågældende måned ved den sidste behandling/træning. Der kan betales med Dankort, Visa dankort og Mobil Pay. Vi tager ikke imod andre kort. Der kan betales kontant eller pr. netbank. Danmarks afregninger bliver elektronisk overført herfra.

Ved din første konsultation på klinikken er det vigtigt for os at vide om årsagen til din henvendelse. Vi skriver dine problemer ind i en elektronisk fysioterapeutisk journal. Du skal være opmærksom på, at vi altid undersøger dig. Undersøgelsen er ofte en undersøgelse af hele kroppen, og derfor kan vi bede dig om at tage tøjet af. Du er velkommen til at tage et par shorts med. Ud fra undersøgelsen får du en forklaring på dit problem, og vi stiller en fysioterapeutisk diagnose. For at opnå det bedste behandlingsresultat vægter vi god kommunikation og aktiv deltagelse for at nå fælles mål og forventninger til behandlingsforløbet.

Vi forventer, at du er aktiv i behandlingsforløbet og vi lægger vægt på, at vi arbejder mod samme fælles mål og forventninger for forløbet.

Med venlig hilsen
Fysioterapeuterne Mie, Louise, Anna Lisa, Michael, Mark og Marianne
Sekretær Lone