22 september 2017
Velkommen til Rungsted Fysioterapi og Træning

Løbestilsanalyse

Løbestilsanalyse

 

Danskerne løber som aldrig før og løb er generelt blevet mere og mere populært gennem det sidste årti. Løb har rigtig mange positive effekter på kroppen, men til tider kan det være en hård belastning for kroppens led, muskler og sener. Et uhensigtsmæssigt bevægemønster, ”løbestil” eller uhensigtsmæssige løbesko kan være med til at belaste kroppen for meget og derved give overbelastning relaterede problemstillinger der kan betyde en ufrivillig pause fra løb. Går du og døjer med en aktuel skade eller bare gerne vil forsøge at forebygge skader kan en konsultation med løbestilsanalyse være en fordel.

 

 

Hvordan foregår en løbestilsanalyse

 

En løbestilsanalyse hos Rungsted Fysioterapi er en grundig undersøgelse foretaget af en fysioterapeut med særlige kompetencer inden for løb og idrætsfysioterapi. En løbestilsanalyse starter med en indledende dialog omkring problemstillingen. Her vil man berøre emner som nuværende og eventuelle tidligere skader, løbesko, træningsmængde og intensitet. Herefter laves en videoanalyse fra forskellige vinkler som efterfølgende vil blive gennemgået sammen med fysioterapeuten for selv at få en forståelse af billederne. Ud fra vurderingen vil du modtage råd og vejledning om relevante øvelser og evt. videre behandlingstiltag.

 

Formålet med løbestilsanalysen kan være;

 

  • At vurderer på løbestilens betydning for dit valg af løbesko.
  • Lave en tilbundsgående undersøgelse af aktuel eller tidligere skade som påvirker dit løb og/eller vil forebygge tilbagevendende skader. I den forbindelse vil du modtage vejledning og rådgivning om sko, behandling og øvelser som kunne være relevante for din skade.
  • Hvis du vil forebygge belastningsrelaterede skader.
  • Hvis du vil have ideer til/råd om en bedre løbeteknik og derigennem optimere din løbeøkonomi. I den forbindelse vil du modtage vejledning til relevante styrke og tekniske øvelse der kunne være relevant for dig.

 

Du skal medbringe;

 

Når du kommer til en løbestilsanalyse er det vigtigt at du medbringer;

Løbesko (hvis du løber i mere end ét par, medbring de andre også)

Korte tætsiddende shorts eller badebukser, Sports-BH eller sports-top

 

Du skal afsætte ca. 1 time og det koster 800,- kr.

Tidsbestilling og information på tlf.: 45 86 64 71