21 november 2017
Velkommen til Rungsted Fysioterapi og Træning

Louise Enemann

Jeg er uddannet Professionsbachelor i Fysioterapi fra Fysioterapeutuddannelsen i København, juni 2008.

Siden februar 2008, hvor jeg havde mit sidste kliniske forløb i Rungsted Fysioterapi, har jeg været tilknyttet klinikken. I foråret 2008 skrev jeg Bachelorprojekt om korsbåndsrekonstruerede patienter og deres motivation og fastholdelse i fysisk træning.

Under mit uddannelsesforløb har jeg i de lange praktikforløb været på Glostrup, Herlev og Amager sygehuse og har primært haft neurologiske og ortopædkirurgiske patienter med knæ-, hofte- og skulderproblematikker. Derudover har jeg læst et semester i Idstein ved Frankfurt am Main samt arbejdet i en tysk privatpraksis, hvor jeg havde patienter primært med knæ- og ryglidelser.

Jeg har særlig interesse i idrætsskader og har selv været aktiv konkurrencerytter, spillet tennis og dyrket aerobics. Sideløbende med min uddannelse til fysioterapeut arbejdede jeg som fitnessinstruktør i Fitness.dk og var hold- og personlig træner for ”slanke-holdet”.

Jeg er medlem af Danske fysioterapeuter, Fagforum for Idrætsfysioterapi (FFI) og Fagforum for Mekanisk Diagnostik og Terapi (MDT/McKenzie)

Siden endt uddannelse har jeg taget følgende kurser:
 

  • Kinesiotape

  • Fremstilling af såler efter Supersole konceptet

  • Idrætsfysioterapi

    Overenskomst med sygesikringen: Ja

    E-mail: info@rungstedfysioterapi.dk